Advokaterne hos Vilsøe Boligadvokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.
Hvad er særeje?
Særeje betyder, at bestemte værdier holdes uden for det, I som ægtefæller ellers deler. Når I er gift, har I som udgangspunkt delingsformue (også kaldet fælleseje), hvor jeres nettoformue deles ligeligt ved skilsmisse eller død, medmindre I har aftalt andet. Vil du sikre, at f.eks. et hus, en arv eller en virksomhed forbliver på dine hænder, kan I oprette særeje gennem en ægtepagt (medmindre en arv allerede er gjort til særeje af afdøde). Der findes flere former (bl.a. fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje) og hvad der passer bedst afhænger af jeres situation. Har I børn, er det især vigtigt at gennemtænke løsningen, da særeje også kan påvirke arven til dem.
Særeje ved ægteskab
Under ægteskabet ejer og bestemmer hver ægtefælle over sin egen formue og ejendele – uanset om der er tale om særeje eller delingsformue. Forskellen er blot, at værdien af dit særeje ikke skal deles med din ægtefælle, hvis I en dag skal skilles.
Særeje ved skilsmisse
Ved skilsmisse holdes særeje uden for bodelingen. Dit skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje skal ikke deles med din tidligere ægtefælle – i modsætning til delingsformuen, der som udgangspunkt deles ligeligt.
Særeje ved død
Ved dødsfald afhænger virkningen af hvilken form for særeje I har valgt. Fuldstændigt særeje holdes uden for selve bodelingen, men den længstlevende ægtefælle vil stadig have ret til arv af særejet, medmindre andet er bestemt i et testamente. Et kombinationssæreje er derimod typisk skruet sådan sammen, at det virker som særeje ved skilsmisse, men ved dødsfald bliver den afdødes særeje til delingsformue, mens den længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje. På den måde sikres det, at den længstlevende ægtefælle stilles bedst muligt økonomisk. Da særeje påvirker både bodeling og arv – og dermed også hvad der går videre til jeres børn – bør et testamente og en ægtepagt ses i sammenhæng.
Overvejer du særeje? Hos Vilsøe Boligadvokater anbefaler vi, at du får hjælp af en advokat, så aftalen bliver korrekt oprettet og tinglyst. Vi har mere end 25 års erfaring med testamenter og ægtepagter og rådgiver dig trygt, så løsningen passer til netop din familie.
Kontakt os for en uforpligtende snak
Skriv eller ring til os, hvis vi skal hjælpe med at at finde den løsning, der passer bedst til dig og din familie.