Advokaterne hos Vilsøe Boligadvokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.
Hvad er et skøde?
Et skøde er det juridiske dokument, der overfører ejendomsretten til en fast ejendom fra sælger til køber. Skødet fungerer som bevis på hvem der er den retmæssige ejer af boligen, og indeholder oplysninger om ejendommen, sælger og køber samt købesummen og overtagelsesdatoen. Et skøde er ikke kun relevant ved almindelig bolighandel – også ved dødsfald eller skilsmisse kan der være behov for et nyt skøde, når ejendomsretten skal overføres. Skødet får dog først fuld juridisk virkning, når det er tinglyst.
Tinglysning af skøde
Tinglysning af skøde betyder, at skødet registreres officielt og offentliggør hvem der er ejer af ejendommen. Uden tinglysning er dit ejerskab ikke sikret mod sælgers kreditorer, og du kan ikke optage lån i boligen. Selve tinglysningen foregår i dag digitalt, og der skal betales tinglysningsafgift (tidligere kaldet stempelafgift).
Skøde på ejendom
Når du køber hus, ejerlejlighed eller anden fast ejendom, udarbejdes skødet på baggrund af købsaftalen. Skødet er typisk kortere end selve købsaftalen og begrænser sig til de vigtigste oplysninger om handlen: Hvem der køber og sælger, hvad der handles, og hvornår ejendommen overtages. Både køber og sælger skal underskrive skødet digitalt, før det kan tinglyses. Et korrekt udført skøde sikrer, at ejerskiftet bliver juridisk bindende, så du undgår ubehagelige overraskelser senere. Derfor bør du altid lade en erfaren advokat stå for skødet.
Hos Vilsøe Boligadvokater er udarbejdelse og tinglysning af skøde altid en del af rådgivningen. Med mere end 25 års erfaring står vi for berigtigelsen af handlen og sikrer, at skødet bliver tinglyst korrekt og til tiden, så du er i trygge hænder hele vejen.
Vores ydelser
Kontakt os for en uforpligtende snak
Skriv eller ring til os, hvis vi skal hjælpe dig trygt gennem hele boligkøbet.